I dag var der ikke en sky på himlen selvom ellers har anset sommeren for at være slut. Dermed var det også en utroligt travl og trafikeret dag i Kastrup havn. De fleste bådejere benyttede nemlig chancen for at udnytte solen måske af frygt for at det skulle være den sidste sommerdag. Også det lille hold på tre med Mette som instruktør valgte at nyde solen, og i stedet for at spise frokosten, efter teorien i øvelokalet, tog vi maden med ned i båden og nød den på det meget stille uden for havnen. Efter et par meget imponerende udførelser af MOB sejlede vi så ind for at øve tillægning. Det skulle dog vise sig at blive dagens største udfordring. Vi måtte simpelthen benytte kajen ved benzinstanderen ind imellem de mange der skulle tanke, så der er ingen tvivl om at Ulrikke, Andreas og Leo blev hardcore til at manøvrere rundt imellem de mange både inde i havnen. Desværre blev det derfor kun til en enkel eller to tillægninger til hver på trods af at vi var så få og ellers havde så god tid. Indlæring af knob, blev meget hurtigt gennemgået ved siden at benzinstanderen og da sensor kom var det uden en omgang repetition. Alligevel var sensor Svend godt tilfreds og efter et par ekstra gode råd om sejlads og sikkerhed sejlede holdet og sensor ud. Og der blev han meget overrasket og kaldte udførelserne af MOB for ren blær… Hver og en var lige i øjet… Tillægningerne blev foretaget på meget snæver plads ved udsejlingen af havnen. Efter en overhøring og demonstration af hele stoffet takkede Svend mange gange og lod alle igennem nåleøjet. Så en dejlig dag med masser af udfordring…
27-08-2008
Hellerup Byg A/S dannede i dag rammen omkring et kursus. Første forhindring der skulle overvindes var lige at instruktørerne skulle finde indgangen og lokalerne, og det skulle vise sig at blive dagens største udfordring. Hele holdet var (forholdsvis) velforberedte og Claus var da også den første til at vise de knob som han lærte som grønspætte/ulveunge for en håndfuld år tilbage. Peter, Axel, ja faktisk hele flokken havde til sidst indprintet hele hæftet i hovedet og censorkai var da også så begejstret at han undlod at dumpe en fra selvom selvom det er standard.
24-08-2008
Vi mødtes allesammen i Ullerslev på østfyn til Speedbådskursus. Efter at have hørt på Instruktørens lange snak var der mange nikkende hoveder denne søndag morgen, men da vi kom udenfor og til Nyborg hjalp det meget. God mad, drikkelse og godt vejr ankom næsten samtidig og det gjorde dagen til en god oplevelse. På trods af nogle undtagelser var Censor generelt godt tilfreds med hvad han så og hørte. Godt arbejde og skulderklap til hele holdet
23-08-2008
Kurset kunne næsten ikke blive mere våd. Det var et hyggeligt kursus med et lille hyggeligt hold, men vejret var ikke på vores side. Derfor blev dagen også meget præget af kolde fødder, drivende vådt tøj og svære forhold. Men alle holdt hovedet højt og kom forhåbentlig hjem med humøret i behold.
18.08.2008
Vejret så truende ud, og i det fjerne kunne mørke skyer også fornemmes. Men vejrudsigten kom til sin ret og vi fik opklaring da vi skulle ud og sejle. Der var slet ingen slinger i valsen holdet skulle vise hva de kunne. Dog havde nogle lidt problemer med at finde den indre spejder frem. Per så lidt opgivende ud da der blev bundet knop og knuder, men inden dagen var omme mestrede alle de 4 knop der skulle læres. Bent førte an i Funtastic da det galt lys, og han kunne det meste med lukkede øjne. Da censor kom tog han også de mørke skyer med sig, men på trods af presset fra både censor og vejr klarede alle mand det til ug. Store roser fra instruktør 1 og 2, Mikkel og Kasper.
Nye tiltag
Speedbådskørekort i Dansk Speedbådsskole har fået en lille overhaling
Speedbådskursus
Vi har lagt en ny side op om vores speedbådskursus. Du kan læse den her på bloggen, klik her speedbådskursus. God læselyst.
11.08.2008
Idag var der intim stemning i Kastrup. Vi var 9 stykker hvilket også betød at der blev kælet for detaljerne. Der blev vist store evner da der skulle laves manøvrer. Jacob kunne næsten smide båden ind med bind for øjnene og Herman satte os alle sammen på plads med et par nødstop, til stor glæde for Hans. Merete og Lone fik også lige vist hvem der bestemmer i Kastrup. Tak for en hyggeligt dag.
09.08 2008
Efter et par dage med meget regn, fandt vejrguderne lige energi til at lave noget andet end at kaste regn ned over Danmark. Derfor fik vi også en hyggelig dag i Kastrup med tørvejr og sol i kinderne. Folk var kommet langvejs fra. 4 styks fra fyns land og Thomas som kom hele vejen fra grønland og/eller sverige. Folk fik nok at se til da vinden tog til, men vi(Mette og Mikkel) måtte hurtigt indse at det var et meget kvikt hold, og måtte gang på gang klappe i hænderne af de flotte rolige tillægninger på trods af at vinden drev gæk med os og konkurrenterne også tog lidt af pladsen ved kajen. Men alle var enige om at vi var meget bedre til pæne tillægninger. Sensor Svend var da også meget imponeret og godkendte allerede Marks øve-tillægning inden prøven var skudt igang.
02.08.08
En super dag på havnen. Et par kursister havde meldt afbud inden kurset begyndte, og det betød en stille dag med kun otte på holdet. Det var den sidste dag i denne omgang med strålende sommervejr, og selv om himmelen så truende ud hele dagen, forblev det en dejlig dag på vandet. Johnny, Ufuk, Jamal og Jimmy sejlede på det ene hold, Henrik, Laila, Stephan og Kasper på det andet. Vi brugte tiden godt og alle var klar da prøven gik i gang klokken tre. Jamal havde lidt bøvl med en bi, men det forhindrede ham ikke i at dupere sensor med flotte havnemanøvre.
Alt i alt et godt blandet hold, hvor nogle kursister var meget erfarne, Henrik og Laila, som har sejlet sejlbåd i flere år, og nogle, som sad i en båd for første gang. Det gav en god kemi hvor de mindre erfarne kunne suge et par tricks til sig fra dem med større sejlerfaring.