14. marts 2009
Flere af kursisterne var ankommet i god tid og havde havde samlet sig foran actioncenteret da de to instrutører ankom. Alle ventede spændt med mange spørgsmål til hvad dagen skulle byde på. Vi lagde stille ud med morgen kaffe mens instruktørerne forklarede hvad der skulle ske, sådan at alle havde overblik over dagens forløb.
Der blev snakket lidt om vejret, som fra morgenen var stille og solrigt, men som skulle blive lidt koldere og med flere skyer senere på dagen. Betty havde lidt problemer med ondt i halsen, og ville ikke udsætte sig selv for en kold eftermiddag på havnen, så vi fandt en anden dag, hvor hun kan komme tilbage og tage den praktiske del af speedbådskurset. Dermed var Hanne den eneste kvinde tilbage på holdet, hun var på kurset sammen med Betty, begge fra Bådlauget Halv Tolv, men heldigvis var alle herrerne på holdet, især Thomas, klar med en hjælpende hånd når vi skulle ind og ud af båden.
Efter vi havde spist frokost, tog vi ud på vandet, og var der resten af dagen indtil der skulle afholdes prøve. Det var den bedste teoriprøve jeg nogensinde har overværet. Skulle nogle af deltagerene på kurset læse denne blog, kan I bryste jer af, at der ikke var en enste finger at sætte på jeres indsats. Alle svar kom fra hoften og der var ingen slinger i valsen, når der skulle identificeres lanterneføring, afmærkninger eller nødsignaler. Også den praktiske prøve gik fint og alle deltagere kunne gå hjem og vente på, at søfartsstyrelsen trykker deres nye speedbådsbevis.