mandag d. 27 april 2009
Kai Censori kom snigende da prøven skulle til at starte. Faktisk så diskret, at han kom dumpende mens Rikke stod og agerede kompasafmærkning. Men men, det afskrækkede ikke et hold af gæve kursister som for alvor var forberedt på lidt af hvert. Alle havde styr på det hele, specielt Thomas som havde fuld kontrol over vores speedbåd, der var hæmmet af sin dybgang. Faktisk havde han så godt styr på det at han ikke lige kunne huske hvordan det så ud. Men han tog revanche og fik, sammen med hele flokken imponeret Kai, og gik fra prøven med et sprit nyt speedbåds certifikat.